BYFOLK: Kom ud og gå en tur i den grønne natur …. så går det nok..

Udgivet den 23. februar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge
I en tid, hvor mistrivsel synes at være en konstant følgesvend i mange menneskers liv, søger vi ofte efter effektive måder at bekæmpe denne uønskede gæst. Interessen for mental sundhed og trivsel har aldrig været højere. Men vidste du, at blot en kort tur i det grønne kan være nøglen til en bedre mental balance? Ny forskning bringer håbefulde nyheder om naturens kraftfulde effekt på vores mentale velvære.  

En Invitation til Trivsel

Vores forbindelse med naturen er en fundamental del af vores menneskelighed og har en dybtgående effekt på vores mentale sundhed. Ved at tage skridtet ud i naturen og gøre gåturen til en fast del af vores liv, kan vi ikke kun forbedre vores fysiske sundhed, men også opnå en større følelse af indre ro og tilfredshed. I en verden, der konstant forandrer sig og stiller krav til vores opmærksomhed, tilbyder naturen et fristed, hvor vi kan genfinde vores mentale balance og trivsel.

Lad os derfor tage imod denne invitation fra naturen og gøre gåturen til en kilde til glæde, inspiration og, frem for alt, et redskab til bedre mental sundhed.

Træd Ind I Naturens Beroligende Verden

Forestil dig dette: Du træder ud i en frodig skov, fyldt med lyden af susende blade og fuglesang. Solens stråler danser gennem trækronerne, og en blid brise får dig til at indånde dybt. Du føler straks en følelse af fred. Dette er ikke blot en behagelig oplevelse; det er naturens egen medicin for dit sind.

Naturens Beroligende Effekt

Videnskabelig forskning har gentagne gange påvist, at naturen spiller en afgørende rolle i at reducere stress og fremme mental trivsel. En studie fra Stanford University fandt, at deltagere, der gik i en naturlig omgivelse, rapporterede lavere niveauer af rumination (gentagne negative tanker) og viste mindre neural aktivitet i den del af hjernen forbundet med risikoen for mentale lidelser, sammenlignet med dem, der gik i en urban område​​. Dette understøttes af studier lavet på Max Plank institute i Berlin. 

Den såkaldte “grønne recept” – rådet om at tilbringe tid i grønne områder – har vundet frem som en anerkendt metode til at fremme mental sundhed. Forskning viser, at selv kort tid tilbragt i naturen kan sænke blodtrykket, forbedre vores koncentrationsevne, reducere stresshormoners niveauer, forbedre følelsen af velvære​​ og endda øge vores samlede lykkefølelse. Dette understreger vigtigheden af at integrere naturen i vores daglige rutiner, især for dem, der bor i byerne, hvor grønne områder kan være begrænsede.

At inkorporere mere natur i dit liv behøver ikke at være en storstilet forandring. Det kan være så enkelt som at tage dine gåture i nærmeste park, dyrke havearbejde, eller endda bare at nyde dit morgenkaffe udenfor. Hver lille handling tæller og kan være et skridt på vejen mod en bedre mental sundhed.

Gåturens Magi

Gåture er ikke blot en fysisk aktivitet; det er også en kraftfuld mental øvelse. Når vi går, sætter vi ikke kun vores krop i bevægelse, men vi giver også vores sind mulighed for at vandre, reflektere og genoprette sin balance. Bente Klarlund Pedersen, en fremtrædende dansk sundhedsekspert, understreger, at regelmæssige gåture kan bidrage til at reducere stress, forbedre søvnkvaliteten og øge vores generelle livskvalitet​​.

Trin for Trin mod Bedre Mental Sundhed

At inkorporere gåture i naturen i din daglige rutine behøver ikke at være en tidskrævende eller kompliceret opgave. Her er nogle enkle tips til at komme i gang:

  • Start Småt: Selv en kort tur på 10 minutter kan have en positiv effekt.
  • Søg Grønne Områder: Find lokale parker, skove eller grønne områder, hvor du kan gå.
  • Vær Nærværende: Prøv at lægge mærke til omgivelserne – lyt til fuglesang, mærk vinden, og observer de forskellige nuancer af grønt.
  • Gør Det Til En Rutine: Planlæg faste tider for dine gåture, og gør dem til en integreret del af din dag.
  • Inviter Venner eller Familie: Del oplevelsen med andre for at forstærke de positive effekter.

Gåture i Naturen Venter: Tag Det Første Skridt

Vi ved nu, at naturen er mere end bare et smukt bagtæppe for vores liv; den er en essentiel komponent i vores mentale velbefindende. Så næste gang du føler dig overvældet eller stresset, husk på, at løsningen kan være lige uden for din dør. Tag skridtet og gå en kort tur, træk vejret dybt ind, og lad naturen gøre sit arbejde.

Måske chefen bliver mere åben for walk and talk møder i nærmeste park?

Kilder: 

The benefits of nature experience: Improved affect and cognition – ScienceDirect 

Sudimac, S., Sale, V., & Kühn, S. (2022). How nature nurtures: Amygdala activity decreases as the result of a one-hour walk in nature. Molecular Psychiatry, 27, 4446–4452. https://doi.org/10.1038/s41380-022-01720-6

Klarlund, B (2018). Gå-bogen, gå så går det nok. Gyldendals forlag. Lydbog.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Jeg lærer det nok aldrig

Udgivet den 19. februar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge

Man kan jo gøre mangt og meget for ens trivsel – de sidste 14 dage har jeg været optaget af selvcompassion og ville have udgivet en artikel derom. Den fik jeg også færdigskrevet i fredags – og her kommer det store MEN så …. for det var også i fredags, at jeg ikke fik gemt artiklen før jeg hældte lak ned i computeren …. 

Jeg kan ligeså godt sige, at jeg fik brug for al den selvcompassion – som jeg nogensinde har lært – og det var ikke så lidt endda – så artiklen kommer – enten når jeg finder den i “pludselig nedlukkede men ikke gemte dokumenter” eller kan hive det frem fra min hukommelse

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Søvnens Betydning for Vores Trivsel

I en travl verden er det nemt at glemme, hvor vigtig god søvn er for vores helbred og velvære. To eksperter, Matthew Walker og Birgitte Rahbek Kornum, har dykket dybt ned i søvnens verden og giver os vigtig viden. Matthew Walker, forfatteren af “Derfor sover vi”, og Birgitte Rahbek Kornum med “Forstå din søvn”, deler begge deres ekspertise om, hvorfor søvn er nøglen til et godt liv.

Matthew Walkers Syn på Søvn

Matthew Walker forklarer, at søvn påvirker mange dele af vores liv. Det hjælper os med at tænke klart, holder vores hjerte sundt, og gør os mere kreative. Hvis vi ikke sover nok, kan det føre til alvorlige sundhedsproblemer som hjertesygdomme og diabetes. Walker understreger, at vi skal sove nok for at holde os sunde og glade.

Birgitte Rahbek Kornums Forskning

I “Forstå din søvn” tager Birgitte Rahbek Kornum, en anden førende søvnforsker, læserne med på en rejse gennem søvnens fascinerende verden og hvordan søvn påvirker vores krop og sind.  Hun forklarer, hvordan forskellige søvnfaser, især dyb søvn og REM-søvn, spiller afgørende roller for vores fysiske og mentale sundhed. Kornum understreger, hvordan kvaliteten af vores søvn direkte påvirker vores immunforsvars effektivitet, vores evne til at lære og huske, samt vores følelsesmæssige og psykologiske velbefindende. Hendes forskning tilføjer et vigtigt perspektiv på søvnens multifunktionelle rolle og dens betydning for trivsel.

Tips til Bedre Søvn

Ved at implementere disse råd i din daglige rutine, kan du forbedre din søvnkvalitet betydeligt, hvilket kan have en positiv effekt på dit generelle velbefindende.

For at opnå bedre søvnkvalitet og dermed forbedre dit helbred og velbefindende, er her  12 effektive råd inspireret af Matthew Walker og Birgitte Rahbek Kornum.

1. Etabler en Konsekvent Søvnplan

  • Trin 1: Vælg en sengetid, der tillader dig mindst 7-8 timers søvn.
  • Trin 2: Sæt en fast alarm for at stå op på samme tid hver morgen – ja, også i weekenden.
  • Trin 3: Juster gradvist din sengetid, hvis nødvendigt, i 15-minutters intervaller, indtil du finder det søvnmønster, der føles naturligt.

2. Skab en Afslappende Aftenrutine

  • Trin 1: Vælg en afslappende aktivitet, du nyder – det kunne være at læse, strikke, eller lytte til blid musik eller tage et varmt bad inden sengetid.
  • Trin 2: Dediker mindst 30 minutter til denne aktivitet før din fastsatte sengetid.
  • Trin 3: Gør dette til en del af din daglige aftenrutine for at signalere til din krop, at det er tid til at slappe af og forberede sig til søvn.

3. Begræns Eksponeringen for Skærme

  • Trin 1: Sluk for tv, computer, tablet, og telefon mindst en time før sengetid.
  • Trin 2: Overvej at bruge “natmodus” på dine enheder om aftenen for at reducere blåt lys, hvis du absolut skal bruge dem.
  • Trin 3: Erstat skærmtid med din valgte aftenrutine.

4. Optimer Dit Sovemiljø

  • Trin 1: Sørg for, at temperaturen i dit soveværelse er kølig (omkring 18-22 grader Celsius).
  • Trin 2: Brug mørklægningsgardiner for at holde rummet mørkt.
  • Trin 3: Overvej støjreducerende løsninger som ørepropper eller en hvid støj-maskine, hvis nødvendigt.

5. Vær Fysisk Aktiv Dagligt

  • Trin 1: Planlæg en daglig aktivitet, som du nyder – gåture, cykling, svømning, osv.
  • Trin 2: Undgå intens træning 2-3 timer før sengetid for at give din krop tid til at køle ned.
  • Trin 3: Hvis du foretrækker aftentræning, vælg beroligende aktiviteter som yoga eller lette strækøvelser.

6. Undgå Tunge Måltider og Stimulanser

  • Trin 1: Spis din sidste store måltid mindst 2-3 timer før sengetid.
  • Trin 2: Begræns koffeinindtag efter kl. 14.00 og undgå alkohol tæt på sengetid.
  • Trin 3: Vælg en let snack, hvis du er sulten før sengetid, som en banan eller en lille skål med yoghurt.

7. Praktiser Afslapningsteknikker

  • Trin 1: Lær nogle grundlæggende afslapningsteknikker, som dyb vejrtrækning eller guidet meditation.
  • Trin 2: Dediker 5-10 minutter til disse teknikker som del af din aftenrutine.
  • Trin 3: Gør det til en vane at praktisere disse teknikker hver aften før sengetid.

8. Begræns Lur i Løbet af Dagen

  • Trin 1: Hvis du har brug for en lur, planlæg den tidligt på eftermiddagen.
  • Trin 2: Sæt en alarm for at sikre, at din lur ikke overstiger 20-30 minutter.
  • Trin 3: Vurder din nats søvnkvalitet og juster dine lurer efter behov.

9. Stå Op, Hvis Du Ikke Kan Sove

  • Trin 1: Hvis du ligger vågen i mere end 20 minutter, stå op og forlad soveværelset.
  • Trin 2: Vælg en rolig aktivitet, indtil du føler dig søvnig igen.
  • Trin 3: Vend tilbage til sengen, når du føler dig træt og klar til at sove.

10. Hold Soveværelset Kun til Søvn

  • Trin 1: Brug kun sengen til søvn og sex – hold arbejde, spisning, og skærmtid ude.
  • Trin 2: Skab en behagelig atmosfære i dit soveværelse, der indbyder til afslapning.
  • Trin 3: Gør dit soveværelse til et “helle”, hvor dagens bekymringer kan forlades ved døren.

11. Eksponér Dig Selv for Naturligt Lys

  • Trin 1: Tilbring tid udendørs i dagslys hver dag, især om morgenen.
  • Trin 2: Åbn gardinerne og lad naturligt lys komme ind i dit hjem eller arbejdsplads.
  • Trin 3: Overvej en lyskasse, hvis du bor et sted med begrænset dagslys om vinteren.

12. Journalisering Før Sengetid

  • Trin 1: Hold en notesbog ved din seng til at skrive tanker ned før sengetid.
  • Trin 2: Brug 5-10 minutter på at notere dagens tanker eller morgendagens to-do liste.
  • Trin 3: Lad dette være det sidste, du gør, før du slukker lyset, for at hjælpe med at klare dit hoved.

Ved at følge disse trin kan du skabe en sund søvnhygiejne, der kan forbedre din søvnkvalitet markant og føre til et sundere og mere tilfredsstillende liv.

Hvorfor Er God Søvn Vigtig?

God søvn er essentiel for vores helbred og trivsel. Den hjælper os med at være sunde, tænke klart og være glade. Ved at følge eksperternes råd og sørge for at få nok søvn, kan vi alle forbedre vores livskvalitet.

Matthew Walker og Birgitte Rahbek Kornum har åbnet vores øjne for søvnens kraft. Ved at forstå og værdsætte søvn, kan vi tage et stort skridt mod et sundere og lykkeligere liv. Husk, at investere i din søvn er at investere i dit helbred og din fremtid.

Så lad os alle gøre en indsats for at få den søvn, vores krop og sind fortjener. Det er en investering i vores trivsel, som vil betale sig mange gange tilbage.

Kilder: 

Kornum, Birgitte Rahbek [2019]: Forstå din søvn. 1 udgave, 2, oplag 2023. ISBN 978-87-02-26344. Gyldendals A/S. 

Walker, Matthew [2019]: Derfor sover vi. 1 eBogsudgave. ISBN 978-87-638-6042-0

Udgivet den 5. februar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge | Skriv en kommentar

Brok: Når Vores Hjerner Går i Selvforsvar 

Udgivet den 20. januar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge

Steffen Brandts ikoniske sang fra 1996 fremmaner et kendt fænomen i dansk kultur: brok. Men denne nationale tilbøjelighed er mere end blot en ufarlig vane.

Svend Brinkmann, en fremtrædende dansk psykolog, har peget på en vis charme ved brok, hvilket er paradoksalt, da forskning umiddelbart anskuer brok som mere end bare en national vane; det er et fænomen med dybtgående psykologiske og sociale konsekvenser.

 Storm Stensgaard, en ekspert i stress- og ledelsesrådgivning, understreger, at forståelsen af brok er kompleks. I sin bog “Brok – om at håndtere dårlige ting på en god måde”, præsenterer han tolv broktyper, der spænder fra det humoristiske til det bekymrende. Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi brokker os?

Forskning inden for neurovidenskab og psykologi har afdækket nogle alarmerende perspektiver;

1. Cementering af Negative Neurale Stier:

Når vi brokker os, aktiverer vi og styrker hjernens neurale stier, der er forbundet med negativ tænkning. Dette skaber en ‘negativitetsbias’, hvor vores hjerne mere automatisk fokuserer på og reagerer med negativitet.

2. Stressrespons og Amygdala Aktivering:

Kronisk brok fører til aktivering af stressresponssystemet, herunder amygdala, som er ansvarlig for følelsesmæssige reaktioner, især frygt og angst. Dette kan skabe en konstant tilstand af psykologisk alarmberedskab.

3. Nedsat Funktion i Præfrontal Cortex:

Stress og negativitet fra konstant brok kan svække præfrontal cortex, som er afgørende for abstrakt tænkning, planlægning og problemløsning. Dette reducerer vores evne til at tænke klart og træffe rationelle beslutninger.

4. Forhøjede Niveauer af Cortisol:

Langvarig brok kan øge produktionen af stresshormonet cortisol. Forhøjede cortisol-niveauer kan påvirke vores fysiske sundhed, herunder at øge risikoen for hjertesygdomme og svække immunsystemet.

5. Indskrænkning af Hjernens Perspektiv:

Konstant brok indsnævrer hjernens fokus til at håndtere umiddelbare trusler eller stressfaktorer, hvilket begrænser vores evne til divergent tænkning og kreativitet.

6. Langsigtede Ændringer i Hjernefunktionen:

Vedvarende negativitet kan føre til langsigtede ændringer i hjernens funktion, specielt i områder der styrer hukommelse og følelser, hvilket kan forværre vores evne til at lære og tilpasse os nye situationer.

Fra Brok som neurologisk selvskade til En opfordring til at ændre vores tilgang:

Denne forståelse af brok som en neurologisk selvskadende handling understreger nødvendigheden af at håndtere denne adfærd. Vi skal skabe en kultur, hvor konstruktiv kommunikation og positiv tankegang er i højsædet. Ved at ændre vores tilgang til brok, kan vi ikke kun forbedre vores mentale sundhed, men også beskytte vores hjerners integritet og funktion.

Ændringen starter hos den enkelte. Ved at udvikle robuste strategier for stresshåndtering og positiv kommunikation kan vi ændre vores hjerners respons på daglige udfordringer. Det handler om at bryde den negative cyklus og genoptræne vores hjerner til at se muligheder frem for begrænsninger. Som et første skridt mod denne forandring kan vi begynde med noget så simpelt som åndedrætsøvelser. Disse kan hjælpe os med at dæmpe stressresponsen og genoprette en følelse af ro og kontrol.

 

 

Udgivet i Åndedrætsøvelse, Brok, Hjernenes plasticitet, Trivsel | Tagget , , , , , , | 1 kommentar

Der er stadig liv

Udgivet den 19. januar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge

Jeg er i øjeblikket ved at grave mig ned i diverse bøger om trivsel. Jeg kommer til at kigge på både vaner, NLP, metakognitive værktøjer, søvn, vores tænkemåder, ydre omstændigheder, reframing og meget meget mere. Måske ikke dagligt, men ofte vil du kunne se nye citatplakater der relaterer sig til emnet trivsel, citater er læst i bøger, fundet i blade, set på google og baggrundene og billeder er dels selvlavet og dels komponeret ud fra tilgængeligt materiale (Læs lovlig brug). Jeg forsøger at lave en blanding af det hele, da det er interessant for mig.

I den kontekst kommer jeg til at indgå i et lokalt samarbejde med en af vores by-kunstnere. Hun hedder Ulla Klem og laver en masse spændende værker, som man kan se på hendes instagram “Ullabadulla”

Dagens billede som du kan se i toppen – har Ulla og jeg lavet sammen over nettet. Vi har beskrevet med ord, hvad vi forestillede os om motivet – og til sidst endte det ud i dette linoleumstryk. 

Nå jeg må i gang med dagens bøger – tænker at der kommer en post om brok 😉

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hej verden!

Udgivet den 10. januar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge

Velkommen til min blog, hvor jeg udforsker trivsel i dens mange facetter og deler enkle, men kraftfulde indsigter om, hvad vi kan gøre for at vedligeholde vores trivsel. Jeg dykker ned i spørgsmål om, hvem der egentlig har ansvaret for vores trivsel, hvad ledere kan gøre for at støtte deres medarbejdere, og hvordan vi alle kan arbejde på at opnå trivsel i vores hverdag. Ved at følge denne blog vil du også blive klogere på, hvad der kan påvirke vores trivsel, som vi selv kan gøre noget ved.

Et Kald til Trivsel

I løbet af 2023 oplevede jeg noget, der føltes som et ægte “kald.” Jeg stod midt i ind af mit livs mørkeste tanker, og pludselig kom billedet – sådan skal ingen nogensinde nå at få det, og jeg må bidrage, hvad jeg kan til mine medmenneskers trivsel. Trivsel er ikke kun noget, der angår arbejdspladsen, det er noget, der kan berøre os som enkeltpersoner og samfund som helhed. Og den vigtigste viden jeg har fået i de sidste mange år er, at vi selv kan gøre noget ved vores trivsel.

Stress som Katalysator

Min rejse begyndte, da jeg selv blev ramt af stress for anden gang på blot to år. Min stress kom ikke fra travlhed, men var grundet i det arbejdsmiljø som jeg var en del af. Netop som jeg om lørdagen havde besluttet, at jeg skulle finde en ny arbejdsplads, væltede jeg med et brag. Jeg vidste godt, at der var ting, der kolliderede med mine værdier, og ikke mindst, hvad jeg anså som ordentlighed. Jeg vidste egentlig også at jeg kunne have gjort ting, så jeg ikke var blevet påvirket af ting, som jeg ikke kunne gøre så meget ved. Jeg indså, at for at trives, har vi brug for at føle, at vores kompetencer værdsættes og at vores ledelse står bag os – men også hvad jeg selv kunne have gjort inden det kom så vidt.

Trivsel som Mål

Da stress kan føles som en mørk sky, mener jeg, at livet er for kort til at lade mistrivsel dominere. Jeg er derfor blevet optaget af, hvad der skal til for, at vi skaber mental trivsel på linje med den måde vi skaber fysisk trivsel på. Altså at det er lige så vigtigt at træne den mentale trivsel som den fysiske. Ikke en dansker er i tvivl om, at hvis du skal holde kroppen sund, så skal der motioneres! Måske daglig “træning” kan styrke vores mentale trivsel?

Ansvar for Trivsel

Da jeg blev ramt af mit livs mistrivsel, ledte jeg efter årssagssammenhænge og forklaringer på, hvorfor det var som det var. Er der en grund til at vi ikke trives? Er manden/konen en idiot eller er det ungerne. Måske er det chefen eller politikernes skyld? I virkeligheden skal vi nok kigge mest på os selv. For selv om det er påvirkninger udefra der presser os – så handler det også om, hvordan vi håndtere de påvirkninger.

Mahatma Gandhi, den indiske leder og fredsforkæmper, er kendt for sit inspirerende citat om, at “Du skal være den forandring, du ønsker at se i verden.” Dette citat opfordrer til handling og personligt ansvar for at skabe positive forandringer i verden omkring os. På sådan vis har jeg også en formodning om, at vores trivsel starter først og fremmest hos os selv. Denne overbevisning er suppleret af Morten Albæks refleksioner i hans artikel om tilfredshed på arbejdspladsen.

At Tilfredsstille Alle Behov Hele Tiden?

Morten Albæk peger på, at tilfredshed og behovsopfyldelse er tæt forbundet. At skabe en organisation med 100% tilfredse medarbejdere er dog urealistisk, da vi har forskellige opfattelser af tilfredshed. Det samme gælder i livets andre aspekter, hvor vi ikke kan opfylde alle andres behov hele tiden.

På samme måde som vi har forskellige opfattelser af tilfredshed, har vi også forskellige opfattelser af trivsel. Hvad der er trivsel for en kan være mistrivsel for en anden.

Trivslens Relevans

At vi har forskellig syn på trivsel betyder ikke at trivsel er irrelevant eller umulig at opnå – men det betyder i min optik, at vores værktøjskasse skal rumme forskellige redskaber, hvis vi skal ramme bredt. Derudover kan det betyde, at vi som individer må prøve os frem inden vi finder det værktøj, der kan dreje vores skrue, så vi trives optimalt. Jeg vil med denne blog teoretisk undersøge, hvordan vi som individer kan tage ansvar for egen trivsel. Jeg vil også være nysgerrig på, hvordan rammerne omkring os kan understøtte vores trivsel.

Trivselens Definition

Trivsel er et ord, vi alle har en fornemmelse af, men definitionen kan variere. Jeg tager i nærværende mit afsæt i Martin Seligmans definition, der omfatter positive følelser, engagement, sunde relationer, meningsfuldhed og præstation i livet. Desuden kræver trivsel tre ud af seks tillægstræk: selvværd, optimisme, resiliens, vitalitet, selvbestemmelse og positive relationer.

Danskerne og Trivsel

Martin Seligman bemærkede, at danskerne på et tidspunkt var verdensmestre i lykke samtidig med at kun 33,3% oplevede trivsel. Det er i sig selv et kæmpe paradoks, der indikerer at forståelserne for begreberne har betydning for, hvad vi svarer.

Målet med denne Blog

Denne blog tjener som et forum til at udforske og dele viden om trivsel. Hvad skal der til for, at vi føler os i trivsel? Hvordan kan vi opretholde trivsel i vores liv, selv når udfordringerne opstår?

Dine Synspunkter er Vigtige

Jeg opfordrer til kommentarer og synspunktsdeling. Det er i dialogen og udvekslingen af ideer, at vi lærer mest om trivsel og hvordan vi kan opnå det.

Dette første blogindlæg sætter tonen for vores rejse mod trivsel. Jeg glæder os til at udforske dette emne sammen med dig.

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Tre grundlæggende behov & Trivsel

Udgivet den 10. januar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge

I forhold til vores trivsel byder Selvbestemmelsesteorien (SDT) ind med vigtige perspektiver. Teoriens teoretiske bagmænd var Edward Deci og Richard Ryan. Ifølge teorien har vi tre behov, der er vigtige for vores oplevelse af trivsel

  • Autonomi
  • Kompetence
  • Samhørighed

Autonomi

 
Model af sammenhæng mellem kompetence, autonomi, samhørighed og trivsel

Autonomi i selvbestemmelsesteorien betyder, at vi har brug for at føle, at vi selv bestemmer. Vi har behov for at træffe vores egne valg og have kontrol over vores eget liv for at føle trivsel. Vi gør ting, fordi vi vil, og ikke kun fordi andre siger det. Når vi føler at andre bestemmer over os bliver vi lettere frustrerede. Det er naturligvis ikke sådan at vi i livet kan få lov at bestemme alt selv, men i disse tilfælde er det vigtigt, at mellemregninger er gennemskuelige og giver mening.

Autonomi er vigtig for, at vi har det godt.

For eksempel, hvis en lærer giver elever valg i skolen, føler de, at de bestemmer selv. De lærer bedre og er gladere. Det samme gælder for voksne på arbejde. Når de kan bestemme selv, har de det bedre.

Så autonomi betyder, at man føler, man selv vælger og styrer sit liv. Det er vigtigt for alle mennesker at føle dette for at være glade og sunde.

Kompetence

Det andet behov handler om kompetence. Det vil sige om at vi føler at vi mestre ting og gør dem godt. Hjernen er sådan indrettet, at den rigtig gerne vil lykkes med ting, så når vi føler os dygtige bliver vi glade.

Samlet set styrker hjernens naturlige præference for at lykkes og følelsen af kompetence hinanden. De arbejder sammen for at motivere os, understøtte vores læring og udvikling, styrke vores selvværd, og forbedre vores sociale relationer. Dette viser, hvordan vores indre psykologiske mekanismer er tæt forbundet med de grundlæggende behov identificeret i selvbestemmelsesteorien. Lad os se, hvordan de to hænger sammen:

  1. Følelsen af at være dygtig: Når vi lykkes med noget, føler vi os dygtige og kompetente. Dette er netop hvad selvbestemmelsesteorien fremhæver. Følelsen af kompetence kommer, når vi mestrer en opgave eller når vi opnår vores mål.
  2. Motivation og læring: Hjernens belønningssystem (som frigiver dopamin ved succes) motiverer os til at fortsætte med at lære og udvikle os. Dette understreger selvbestemmelsesteoriens synspunkt, at følelsen af kompetence er en drivkraft for læring og personlig udvikling.
  3. Selvværd og selvbevidsthed: At lykkes og føle sig kompetent bidrager til et stærkere selvværd og en positiv selvopfattelse. I selvbestemmelsesteorien betragtes et højt selvværd som en naturlig konsekvens af at få opfyldt behovet for kompetence.
  4. Social anerkendelse: Succes og kompetence kan også føre til positiv feedback fra andre, hvilket styrker vores sociale relationer. Selvbestemmelsesteorien understreger vigtigheden af sociale aspekter i opfyldelsen af vores behov for kompetence.

Longing to beloning – samhørighed

Samhørighed er et dybtliggende behov vi mennesker har for at føle os forbundet med andre. Dette er også kernen i SDT. Vi har en naturlig trang til at etablerer og vedligeholde positive og meningsfulde relationer. Tilknytning til andre er afgørende for vores psykologiske trivsel og sundhed. Vi stræber efter at føle os accepteret, værdsæt og forstået af vores sociale relationer, hvad enten det handler om familie, venner, arbejdsrelationer eller inden for en bredere samfundsmæssig kontekst.

Mennesker, der ikke føler en følelse af samhørighed eller tilhørsforhold kan opleve følelser som ensomhed, angst og depression.

Det at være en del af en gruppe og have stærke sociale bånd er således afgørende for vores vores trivsel og livskvalitet. Når folk oplever samhørighed, føler de sig ofte støttet, forstået og værdsat af dem omkring dem. Samhørighed hjælper med at skabe en følelse af sikkerhed og tilhørsforhold, hvilket er afgørende for både personlig udvikling og trivsel.

I grupper, hvor der er høj grad af samhørighed, ser man ofte, at medlemmerne er mere engagerede, har større tillid til hinanden, og er mere villige til at arbejde sammen mod fælles mål. Samhørighed bidrager også til at styrke individets identitet og selvfølelse, da det at være en del af en gruppe kan forstærke ens følelse af identitet og formål. 

Som mennesker har vi en biologisk programmering til at søge samhørighed med andre mennesker. Fra et evolutionært perspektiv er vi sociale væsener. I fortiden var chancerne for overlevelse større for de, der samarbejdede og levede i grupper. At føle samhørighed med en gruppe betød bedre beskyttelse, deling af ressourcer og hjælp til opdragelse af børn. Denne trang til samhørighed er biologisk indlejret i os.

Udgivet i Nature | Skriv en kommentar

Hjernen som medspiller

Udgivet den 8. januar 2024 af Zizi Maja Berger-Junge

I dagen kommer jeg til at skrive om hjernen som medspiller. 

Jeg tror, at de fleste af os er bevidste omkring, at vores krop skal have motion, hvis den skal være sund. Vi ved godt, at vi skal træne, hvis vi skal kunne løbe en tur og i det hele taget holde kroppen ved lige. 

Mange af os glemmer desværre nok, at det samme er tilfældet for hjernen. 

Ofte bliver man først opmærksom på vigtigheden, når der er ting som halter. Som jeg kort var inde på i sidste oplæg, så hænger både vores psyke og hjerne sammen. En sund hjerne er en vigtig faktor for trivsel. Samtidig er det væsentlig at understrege, at trivsel er mere kompleks end blot hjernen, trivsel handler også om en række andre faktorer, som jeg belyser i andre indlæg. Dog er det væsentligt at pleje på sin mentale og fysiske sundhed for at fremme trivsel. 

 Ofte presses de kognitive funktion,  at når man udfordret på sin trivsel. For eget vedkommende erfarede jeg, at min hukommelse blev så dårlig, at jeg frygtede at jeg var ved at blive dement. Jeg tog diverse hukommelsestest, hvor jeg blev sammenlignet med jævnaldrende – og jeg må uden skam tilstå at den første test, lå jeg langt under gennemsnittet. I skrivende stund ligger jeg over gennemsnittet på trods af, at jeg stadig glemmer ting.  Jeg har i perioden lært, at meget kan genoptrænes og noget kommer, hvis man lader hjerne få ro (Det kommer jeg til at skrive mere om, når jeg præsenterer det metakognitive afsnit). 

 Ifølge hjerneforsker Troels W. Kjær, så har hjernen brug for flere ting for at være sund og i trivsel; 

  • Sund kost: En afbalanceret kost, der indeholder næringsstoffer som antioxidanter, omega-3 fedtsyrer og vitaminer, er vigtig for at støtte hjernens sundhed. Fisk, frugt, grøntsager og fuldkorn er gode eksempler på fødevarer, der kan gavne hjernen.
  • Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet er kendt for at have positive virkninger på hjernen. Det kan forbedre blodcirkulationen, reducere stress og fremme produktionen af neurotransmittere, der styrer humør og trivsel.
  • Søvn: Tilstrækkelig og kvalitetsmæssig søvn er afgørende for hjernens genopretning og funktion. Mangel på søvn kan føre til kognitive problemer og humørforstyrrelser. Jeg har lært at søvn er mere komplekst end jeg først vidste og at mangel på søvn kan koste en livet. Jeg vil også her senere give bud på, hvordan man kan få en bedre søvn, hvis man bøvler med den del. Her vil jeg også fortælle lidt om, hvorfor søvn er vigtigt. 
  • Mental stimulering: At udfordre hjernen gennem læring, kreativitet og mentale øvelser kan hjælpe med at bevare kognitiv funktion og hjernens sundhed i alderdommen. Jeg kommer til at skrive mere om, hvilke øvelser og aktiviteter man kan lave for at stimulere sin hjerne i et senere indlæg
  • Stresshåndtering: Langvarig stress kan have skadelige virkninger på hjernen. Læring af stresshåndteringsstrategier og praksis af afslapningsteknikker kan hjælpe med at bevare en sund hjerne. Også her vil jeg senere præsenterer, hvor afslapningsteknikker og vejrtrækningsøvelser er godt for en hjerne, der skal trives. 
  • Sociale forbindelser: Sociale interaktioner og relationer spiller en vigtig rolle i vores mentale velvære. At opretholde stærke sociale forbindelser kan hjælpe med at fremme trivsel. Som illustreret i går betyder samhørighed meget for vores trivsel. Derfor er det næsten naturligt at det har betydning. Jeg tænker, at det er vigtigt at dyrke sociale relationer. Hvis du føler dig ensom i dagens Danmark, er det vigtigt at tage skridt til at tackle denne ensomhed for at forbedre din mentale og følelsesmæssige trivsel. Først og fremmest handler det om at tale med en man har tillid til. Hvis man ikke har andre, så er det måske et sted at starte måske ens læge. Dernæst kan man melde sig til sociale aktiviteter, som sport, hobbyer, frivilligt arbejde eller lokale arrangementer. 

“Vi føler os alle ensomme af og til. Følelsen af ensomhed er naturlig del af livet og kroppens signal om, at vi skal søge kontakt til andre. Men for nogle mennesker bider følelsen sig fast, og ensomheden bliver langvarig og samtidig  skadelig. Det har store konsekvenser for vores livskvalitet, og når vi er ensomme i længere perioder, reagerer vores krop med øget blodtryk og stress” [Kilde: https://www.maryfonden.dk/vores-arbejde/ensomhed/ set d. 04.01.2024

I Danmark er der også flere foreninger, der laver fællesskabende aktiviteter for mennesker, der oplever ensomhed. Det er min vurdering, at det sværeste for at tage til en af disse fællesskaber beror på, at der stadig er tabuer om at føle sig ensom. Heldigvis oplever jeg flere unge stand upper, influencers og lignende italesætter ensomhed og tager initiativer til at imødegå tiltal der mindsker ensomhed. Nedenfor kan du finde links til nogle af de foreninger, man kan tage kontakt til. 

Paradoksalt nok kan sociale medier også medvirke til at man oplever en øget form for ensomhed. 

Endelig skal man undgå skadelige stoffer – herunder alkoholmisbrug, rygning og narkotikamisbrug for at beskytte hjernens sundhed.

Summa summarum kan der argumenteres for, at hjernen kan være vores medspiller i forhold til trivsel, hvis vi træner den, lader den få søvn, sund kost m.m. Omvendt kan den også være en modspiller, hvis vi ikke behandler den ordentligt. Det vil jeg forsøge at afdække i senere indlæg.

Udgivet i Travel | Skriv en kommentar