I vores hektiske verden søger flere mennesker efter effektive måder at skabe langvarig trivsel – både fysisk og mentalt. Tre kraftfulde metoder, der kan hjælpe med at opnå denne balance, er TRI (Tension & Trauma Releasing Exercises), ryste-mindfulness, og shaking mindfulness. Hver af disse teknikker bygger på kroppens naturlige evne til at frigøre stress gennem rystelser, og de tilbyder unikke redskaber til at genskabe indre ro og velvære.
I denne artikel vil vi udforske, hvordan disse metoder hver især understøtter langtidsholdbar trivsel, hvor de har deres oprindelse, og hvad du kan gøre for at komme i gang. Vi starter med den metode, der er nemmest at implementere i din hverdag.
Hvad er shaking mindfulness?
Shaking mindfulness, også kaldet shaking meditation, er en praksis, hvor kroppen spontant ryster eller bevæger sig som en metode til at frigøre spændinger. I shaking mindfulness kombineres denne fysiske bevægelse med mindfulness – opmærksomhed på nuet. Metoden har rødder i gamle spirituelle traditioner, hvor rystelser blev brugt som en måde at slippe følelsesmæssige og fysiske blokeringer.
Hvordan hjælper shaking mindfulness med langtidsholdbar trivsel?
Vi har alle set, at hunde ryster sig, når de har været lidt anspændte. Antilopper gør det også, når de er sluppet væk fra et rovdyr, og mennesket har samme evne.
Shaking mindfulness er en kraftfuld metode til at reducere stress, øge kropsbevidstheden og skabe følelsesmæssig balance. Ved at lade kroppen ryste naturligt, hjælper du med at frigøre stagneret energi og ophobede spændinger, hvilket kan fremme en dyb følelse af lethed og ro. Samtidig skaber mindfulness-delen en bevidsthed om, hvordan kroppen og sindet reagerer i nuet, hvilket styrker din evne til at håndtere stress fremover.
Hvordan kommer du i gang med shaking mindfulness?
Min anbefaling er, at man spiller noget glad musik og har behageligt afslapningstøj på.
Shaking mindfulness er let at integrere i din daglige rutine og kræver kun få minutters opmærksomhed. Regelmæssig praksis kan hurtigt hjælpe dig med at opbygge mental klarhed og reducere stress.
Hvad er ryste-mindfulness?
Ryste-mindfulness er en videreudvikling af shaking mindfulness, hvor fokus er rettet mod både den fysiske rystelse og opmærksomhedstræning. Metoden stammer fra nyere kropsbaserede terapier, hvor rystelser bruges som en måde at slippe traumer og stress fra kroppen. Ryste-mindfulness handler om at lade kroppen ryste samtidig med, at du opmærksomt observerer dine tanker og følelser uden at dømme dem.
Hvordan hjælper ryste-mindfulness med langtidsholdbar trivsel?
Ryste-mindfulness arbejder på både et fysisk og mentalt plan. Ved at lade kroppen slippe dybtliggende spændinger opnår du fysisk afslapning, mens du gennem mindfulness-delen lærer at observere dine tanker og følelser med ro og accept. Dette giver dig redskaber til bedre at håndtere stressende situationer og følelsesmæssige udfordringer. På sigt fremmer det en dybere balance mellem krop og sind, hvilket er essentielt for langvarig trivsel.
Hvordan kommer du i gang med ryste-mindfulness?
Disse enkle strækøvelser hjælper med at løsne op for spændingerne og forberede din krop til rystelserne.
Når du begynder med ryste-mindfulness, kan du opleve forskellige fysiske og følelsesmæssige reaktioner. For nogle mennesker vil rystelserne starte hurtigt og spontant, mens det for andre kan tage længere tid. Rystelserne kan føles som små, subtile vibrationer eller som større bevægelser i kroppen. Begge typer er normale, og du skal blot lade dem ske uden at forsøge at kontrollere dem.
Følelsesmæssigt kan du opleve en følelse af frigørelse eller lethed efter sessionen, mens nogle mennesker måske mærker, at gamle følelser dukker op, når spændingerne slipper. Det er vigtigt at være blid med dig selv og tillade dig at mærke, hvad der dukker op, uden at dømme det.
Med tiden vil regelmæssig ryste-mindfulness hjælpe med at opnå dybere afslapning, reducere stressniveauet og fremme en følelse af ro og balance. Nogle af de vigtigste fordele ved at integrere ryste-mindfulness i din hverdag er:
Ryste-mindfulness er en enkel, men kraftfuld metode, der kan hjælpe dig med at frigøre dybe spændinger i kroppen og samtidig træne sindet til at være til stede i nuet. Ved at lade kroppen ryste naturligt, mens du holder din opmærksomhed på fornemmelserne, kan du skabe en dyb forbindelse mellem krop og sind, som fremmer langtidsholdbar trivsel. Det kræver kun tid og tålmodighed at komme i gang, og du vil hurtigt mærke fordelene ved denne praksis, hvis du giver dig selv lov til at være nysgerrig og åben for processen.
Ryste-mindfulness kræver lidt mere opmærksomhed end shaking mindfulness, men de gavnlige effekter på både krop og sind kan være dybere og mere langvarige.
Hvad er TRI?
TRE, eller Tension & Trauma Releasing Exercises, er en specifik teknik udviklet af Dr. David Berceli, som bruger en række fysiske øvelser til at fremkalde kroppens naturlige rystelser. TRE er designet til at aktivere de dybe muskelgrupper, hvor stress og traumer ofte ophobes, og frigøre spændinger gennem rystelser. Metoden er baseret på princippet om, at kroppen har en indbygget evne til at ryste stress og traumer væk, hvis den får de rette betingelser.
Det er vigtigt at understrege, at hvis du har nogle fysiske eller psykiske traumer, så få en professionel vejleder til at guide dig gennem øvelserne.
Hvordan hjælper TRE med langtidsholdbar trivsel?
TRE er en kraftfuld metode til at slippe dybtliggende spændinger og stress, som ofte lagres i kroppens muskulatur efter traumatiske oplevelser eller ved kronisk stress. Når kroppen ryster, aktiveres det parasympatiske nervesystem, hvilket fremmer afslapning og restitution. Over tid kan TRI hjælpe med at genoprette balancen i kroppens nervesystem, reducere følelsesmæssig belastning og skabe langvarig fysisk og mental trivsel.
Hvordan kommer du i gang med TRE?
TRE (Tension & Trauma Releasing Exercises) består af en række udstræknings- og aktiveringsøvelser, som er designet til at løsne op for spændinger i musklerne og forberede kroppen på at fremkalde de naturlige rystelser (tremor). Øvelserne fokuserer på muskelgrupper i underkroppen, især omkring hofter, bækken og ben, hvor stress og traume ofte ophobes.
Her er en beskrivelse af de typiske udstrækningsøvelser, der anvendes i TRI, før rystemekanismen aktiveres:
Denne øvelse hjælper med at løsne op i ankler, lægge og fødder, som er fundamentale for kroppens balance.
Denne øvelse åbner hofterne og lysken, hvor meget stress og spænding ofte lagres.
Denne øvelse arbejder med hofterne og styrker de laterale (sidelæns) muskler.
Denne øvelse er designet til at åbne hofter og lår, og det kan hjælpe med at aktivere rystemekanismen senere.
Denne øvelse arbejder med både hofter, ben og bækken og hjælper med at løsne op for dybere muskelspændinger.
Denne øvelse er central for TRI, da den specifikt fokuserer på at aktivere bækkenområdet.
Dette stræk hjælper med at forlænge og afspænde bækken- og hofteområdet i en afslappet stilling.
Når du har gennemgået disse udstrækningsøvelser, vil dine muskler være opvarmet og aktiveret, især i underkroppen. På dette tidspunkt vil kroppen naturligt begynde at fremkalde rystelser i bækkenområdet, når du ligger i en afslappet stilling på ryggen med bøjede knæ. Disse rystelser er kroppens måde at slippe af med ophobet stress og traumer.
Det er vigtigt at lade kroppen ryste naturligt og ikke forsøge at stoppe rystelserne. Rystelserne skal være blide og kontrollerede, og det er vigtigt at lytte til kroppen og ikke presse den ud over dens grænser.
TRE-udstrækningsøvelserne er en sekvens af simple stræk- og styrkeøvelser, der er designet til at aktivere musklerne i underkroppen, især i hofter og bækken, hvor meget stress og traumer ophobes. Disse øvelser forbereder kroppen på at ryste, hvilket hjælper med at frigøre dybtliggende spændinger og fremme afslapning.
TRE kan kræve lidt mere struktur end de to andre metoder, men dens evne til at frigøre dybe spændinger gør den særligt effektiv til langvarig stressreduktion og trivsel.
Kilde: David Bercelli – Ryst dig fri
Karma er et begreb, der ofte bliver brugt i daglig tale, men dets dybere mening og betydning kan være svær at forstå og endnu sværere at leve efter. Karma, et ord med rødder i både hinduismen og buddhismen, refererer til princippet om årsag og virkning. Det antyder, at vores handlinger, ord og tanker har konsekvenser, som kan manifestere sig både i det nuværende og i fremtidige liv. I vestlig sammenhæng bliver karma ofte forbundet med retfærdighed; at gode handlinger vil blive belønnet, mens onde handlinger vil blive straffet.
Inden for de sidste fire år har jeg oplevet jeg en række personlige svigt i mit arbejdsliv. Tre mennesker, jeg stolede på, og som jeg betragtede som betydningsfulde, sårede mig dybt og brød den tillid, jeg havde givet dem.
Disse oplevelser satte sig som dybe spor i mit sind og mit hjerte. Faktisk væltede længere processer med disse tre mennesker mig.
Det er naturligt at føle sig vred, såret og måske endda hævngerrig, når man oplever sådanne svigt. Men nu, efter flere år, står jeg over for en ny virkelighed. Alle tre personer er blevet ramt af sygdom, og to af dem har oplevet stress – en tilstand, som kan være lige så nedbrydende som fysisk sygdom. Indtil videre skal to af dem skal skifte vej.
Da jeg blev bekendt med deres situationer, mærkede jeg en kompleks blanding af følelser. En del af mig fandt en vis tilfredsstillelse i tanken om, at de måske oplever konsekvenserne af deres handlinger, en manifestation af karma i dens mest synlige form. Det kan føles som en form for retfærdighed, at de nu må stå ansigt til ansigt med deres egne handlingers konsekvenser.
Men en anden del af mig stritter imod denne følelse. Jeg ønsker ikke, at de skal lide, selvom de har ramt mig dybt.
Denne del af mig ønsker heller ikke at lade deres handlinger definere mit liv!
For i sidste ende handler karma ikke om hævn eller glæde over andres ulykke. Karma handler om læring, om selvindsigt og om den energi, vi sender ud i verden.
Når jeg reflekterer over deres nuværende situationer, bliver jeg mindet om, at karma ikke nødvendigvis handler om straf. Det handler om balancen mellem vores handlinger og deres konsekvenser, men det handler også om vores egen evne til at håndtere de følelser og tanker, som opstår i kølvandet på svigt og skuffelse.
Måske er den største lektion i karma ikke at fryde sig over andres lidelse, men snarere at finde fred i sig selv, uanset hvad der sker med andre.
At bære nag eller glæde sig over andres ulykke kan føre til en negativ spiral, hvor vi bliver fanget i en cyklus af negative følelser. I stedet kan vi vælge at lade gå, at tilgive – ikke nødvendigvis for deres skyld, men for vores egen. At tilgive betyder ikke at acceptere deres handlinger eller glemme, hvad der er sket, men det betyder at frigøre sig selv fra den byrde, som nag og vrede udgør.
Karma lærer os, at vi ikke altid kan kontrollere, hvad der sker med os, men vi kan kontrollere, hvordan vi reagerer på det.
Ved at vælge medfølelse og tilgivelse i stedet for vrede og nag, vælger vi at frigøre os fra de bånd, der binder os til fortiden. Vi vælger at definere vores eget liv på vores egne vilkår, uden at lade andres handlinger styre vores følelser og vores skæbne.
Så selvom det er menneskeligt at føle en vis tilfredsstillelse over andres ulykke, er det vigtigt at huske, at vores egen lykke og fred ikke afhænger af, hvad der sker med dem. Det afhænger af, hvordan vi vælger at leve vores liv – med kærlighed, tilgivelse og forståelse for, at karma ikke handler om hævn, men om at skabe balance og fred i vores egen verden.
I en tid, hvor mistrivsel synes at være en konstant følgesvend i mange menneskers liv, søger vi ofte efter effektive måder at bekæmpe denne uønskede gæst. Interessen for mental sundhed og trivsel har aldrig været højere. Men vidste du, at blot en kort tur i det grønne kan være nøglen til en bedre mental balance? Ny forskning bringer håbefulde nyheder om naturens kraftfulde effekt på vores mentale velvære. Vores forbindelse med naturen er en fundamental del af vores menneskelighed og har en dybtgående effekt på vores mentale sundhed. Ved at tage skridtet ud i naturen og gøre gåturen til en fast del af vores liv, kan vi ikke kun forbedre vores fysiske sundhed, men også opnå en større følelse af indre ro og tilfredshed. I en verden, der konstant forandrer sig og stiller krav til vores opmærksomhed, tilbyder naturen et fristed, hvor vi kan genfinde vores mentale balance og trivsel.
Lad os derfor tage imod denne invitation fra naturen og gøre gåturen til en kilde til glæde, inspiration og, frem for alt, et redskab til bedre mental sundhed.
Forestil dig dette: Du træder ud i en frodig skov, fyldt med lyden af susende blade og fuglesang. Solens stråler danser gennem trækronerne, og en blid brise får dig til at indånde dybt. Du føler straks en følelse af fred. Dette er ikke blot en behagelig oplevelse; det er naturens egen medicin for dit sind.
Videnskabelig forskning har gentagne gange påvist, at naturen spiller en afgørende rolle i at reducere stress og fremme mental trivsel. En studie fra Stanford University fandt, at deltagere, der gik i en naturlig omgivelse, rapporterede lavere niveauer af rumination (gentagne negative tanker) og viste mindre neural aktivitet i den del af hjernen forbundet med risikoen for mentale lidelser, sammenlignet med dem, der gik i en urban område. Dette understøttes af studier lavet på Max Plank institute i Berlin.
Den såkaldte “grønne recept” – rådet om at tilbringe tid i grønne områder – har vundet frem som en anerkendt metode til at fremme mental sundhed. Forskning viser, at selv kort tid tilbragt i naturen kan sænke blodtrykket, forbedre vores koncentrationsevne, reducere stresshormoners niveauer, forbedre følelsen af velvære og endda øge vores samlede lykkefølelse. Dette understreger vigtigheden af at integrere naturen i vores daglige rutiner, især for dem, der bor i byerne, hvor grønne områder kan være begrænsede.
At inkorporere mere natur i dit liv behøver ikke at være en storstilet forandring. Det kan være så enkelt som at tage dine gåture i nærmeste park, dyrke havearbejde, eller endda bare at nyde dit morgenkaffe udenfor. Hver lille handling tæller og kan være et skridt på vejen mod en bedre mental sundhed.
Gåture er ikke blot en fysisk aktivitet; det er også en kraftfuld mental øvelse. Når vi går, sætter vi ikke kun vores krop i bevægelse, men vi giver også vores sind mulighed for at vandre, reflektere og genoprette sin balance. Bente Klarlund Pedersen, en fremtrædende dansk sundhedsekspert, understreger, at regelmæssige gåture kan bidrage til at reducere stress, forbedre søvnkvaliteten og øge vores generelle livskvalitet.
At inkorporere gåture i naturen i din daglige rutine behøver ikke at være en tidskrævende eller kompliceret opgave. Her er nogle enkle tips til at komme i gang:
Vi ved nu, at naturen er mere end bare et smukt bagtæppe for vores liv; den er en essentiel komponent i vores mentale velbefindende. Så næste gang du føler dig overvældet eller stresset, husk på, at løsningen kan være lige uden for din dør. Tag skridtet og gå en kort tur, træk vejret dybt ind, og lad naturen gøre sit arbejde.
Måske chefen bliver mere åben for walk and talk møder i nærmeste park?
Kilder:
The benefits of nature experience: Improved affect and cognition – ScienceDirect
, , & (2022). How nature nurtures: Amygdala activity decreases as the result of a one-hour walk in nature. Molecular Psychiatry, 27, 4446–4452. https://doi.org/10.1038/s41380-022-01720-6
Klarlund, B (2018). Gå-bogen, gå så går det nok. Gyldendals forlag. Lydbog.
Man kan jo gøre mangt og meget for ens trivsel – de sidste 14 dage har jeg været optaget af selvcompassion og ville have udgivet en artikel derom. Den fik jeg også færdigskrevet i fredags – og her kommer det store MEN så …. for det var også i fredags, at jeg ikke fik gemt artiklen før jeg hældte lak ned i computeren ….
Jeg kan ligeså godt sige, at jeg fik brug for al den selvcompassion – som jeg nogensinde har lært – og det var ikke så lidt endda – så artiklen kommer – enten når jeg finder den i “pludselig nedlukkede men ikke gemte dokumenter” eller kan hive det frem fra min hukommelse
I en travl verden er det nemt at glemme, hvor vigtig god søvn er for vores helbred og velvære. To eksperter, Matthew Walker og Birgitte Rahbek Kornum, har dykket dybt ned i søvnens verden og giver os vigtig viden. Matthew Walker, forfatteren af “Derfor sover vi”, og Birgitte Rahbek Kornum med “Forstå din søvn”, deler begge deres ekspertise om, hvorfor søvn er nøglen til et godt liv.
Matthew Walker forklarer, at søvn påvirker mange dele af vores liv. Det hjælper os med at tænke klart, holder vores hjerte sundt, og gør os mere kreative. Hvis vi ikke sover nok, kan det føre til alvorlige sundhedsproblemer som hjertesygdomme og diabetes. Walker understreger, at vi skal sove nok for at holde os sunde og glade.
I “Forstå din søvn” tager Birgitte Rahbek Kornum, en anden førende søvnforsker, læserne med på en rejse gennem søvnens fascinerende verden og hvordan søvn påvirker vores krop og sind. Hun forklarer, hvordan forskellige søvnfaser, især dyb søvn og REM-søvn, spiller afgørende roller for vores fysiske og mentale sundhed. Kornum understreger, hvordan kvaliteten af vores søvn direkte påvirker vores immunforsvars effektivitet, vores evne til at lære og huske, samt vores følelsesmæssige og psykologiske velbefindende. Hendes forskning tilføjer et vigtigt perspektiv på søvnens multifunktionelle rolle og dens betydning for trivsel.
Ved at implementere disse råd i din daglige rutine, kan du forbedre din søvnkvalitet betydeligt, hvilket kan have en positiv effekt på dit generelle velbefindende.
For at opnå bedre søvnkvalitet og dermed forbedre dit helbred og velbefindende, er her 12 effektive råd inspireret af Matthew Walker og Birgitte Rahbek Kornum.
Ved at følge disse trin kan du skabe en sund søvnhygiejne, der kan forbedre din søvnkvalitet markant og føre til et sundere og mere tilfredsstillende liv.
Hvorfor Er God Søvn Vigtig?
God søvn er essentiel for vores helbred og trivsel. Den hjælper os med at være sunde, tænke klart og være glade. Ved at følge eksperternes råd og sørge for at få nok søvn, kan vi alle forbedre vores livskvalitet.
Matthew Walker og Birgitte Rahbek Kornum har åbnet vores øjne for søvnens kraft. Ved at forstå og værdsætte søvn, kan vi tage et stort skridt mod et sundere og lykkeligere liv. Husk, at investere i din søvn er at investere i dit helbred og din fremtid.
Så lad os alle gøre en indsats for at få den søvn, vores krop og sind fortjener. Det er en investering i vores trivsel, som vil betale sig mange gange tilbage.
Kilder:
Kornum, Birgitte Rahbek [2019]: Forstå din søvn. 1 udgave, 2, oplag 2023. ISBN 978-87-02-26344. Gyldendals A/S.
Walker, Matthew [2019]: Derfor sover vi. 1 eBogsudgave. ISBN 978-87-638-6042-0
Steffen Brandts ikoniske sang fra 1996 fremmaner et kendt fænomen i dansk kultur: brok. Men denne nationale tilbøjelighed er mere end blot en ufarlig vane.
Svend Brinkmann, en fremtrædende dansk psykolog, har peget på en vis charme ved brok, hvilket er paradoksalt, da forskning umiddelbart anskuer brok som mere end bare en national vane; det er et fænomen med dybtgående psykologiske og sociale konsekvenser.
Storm Stensgaard, en ekspert i stress- og ledelsesrådgivning, understreger, at forståelsen af brok er kompleks. I sin bog “Brok – om at håndtere dårlige ting på en god måde”, præsenterer han tolv broktyper, der spænder fra det humoristiske til det bekymrende. Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi brokker os?
Forskning inden for neurovidenskab og psykologi har afdækket nogle alarmerende perspektiver;
1. Cementering af Negative Neurale Stier:
Når vi brokker os, aktiverer vi og styrker hjernens neurale stier, der er forbundet med negativ tænkning. Dette skaber en ‘negativitetsbias’, hvor vores hjerne mere automatisk fokuserer på og reagerer med negativitet.
2. Stressrespons og Amygdala Aktivering:
Kronisk brok fører til aktivering af stressresponssystemet, herunder amygdala, som er ansvarlig for følelsesmæssige reaktioner, især frygt og angst. Dette kan skabe en konstant tilstand af psykologisk alarmberedskab.
3. Nedsat Funktion i Præfrontal Cortex:
Stress og negativitet fra konstant brok kan svække præfrontal cortex, som er afgørende for abstrakt tænkning, planlægning og problemløsning. Dette reducerer vores evne til at tænke klart og træffe rationelle beslutninger.
4. Forhøjede Niveauer af Cortisol:
Langvarig brok kan øge produktionen af stresshormonet cortisol. Forhøjede cortisol-niveauer kan påvirke vores fysiske sundhed, herunder at øge risikoen for hjertesygdomme og svække immunsystemet.
5. Indskrænkning af Hjernens Perspektiv:
Konstant brok indsnævrer hjernens fokus til at håndtere umiddelbare trusler eller stressfaktorer, hvilket begrænser vores evne til divergent tænkning og kreativitet.
6. Langsigtede Ændringer i Hjernefunktionen:
Vedvarende negativitet kan føre til langsigtede ændringer i hjernens funktion, specielt i områder der styrer hukommelse og følelser, hvilket kan forværre vores evne til at lære og tilpasse os nye situationer.
Fra Brok som neurologisk selvskade til En opfordring til at ændre vores tilgang:
Denne forståelse af brok som en neurologisk selvskadende handling understreger nødvendigheden af at håndtere denne adfærd. Vi skal skabe en kultur, hvor konstruktiv kommunikation og positiv tankegang er i højsædet. Ved at ændre vores tilgang til brok, kan vi ikke kun forbedre vores mentale sundhed, men også beskytte vores hjerners integritet og funktion.
Ændringen starter hos den enkelte. Ved at udvikle robuste strategier for stresshåndtering og positiv kommunikation kan vi ændre vores hjerners respons på daglige udfordringer. Det handler om at bryde den negative cyklus og genoptræne vores hjerner til at se muligheder frem for begrænsninger. Som et første skridt mod denne forandring kan vi begynde med noget så simpelt som åndedrætsøvelser. Disse kan hjælpe os med at dæmpe stressresponsen og genoprette en følelse af ro og kontrol.
Jeg er i øjeblikket ved at grave mig ned i diverse bøger om trivsel. Jeg kommer til at kigge på både vaner, NLP, metakognitive værktøjer, søvn, vores tænkemåder, ydre omstændigheder, reframing og meget meget mere. Måske ikke dagligt, men ofte vil du kunne se nye citatplakater der relaterer sig til emnet trivsel, citater er læst i bøger, fundet i blade, set på google og baggrundene og billeder er dels selvlavet og dels komponeret ud fra tilgængeligt materiale (Læs lovlig brug). Jeg forsøger at lave en blanding af det hele, da det er interessant for mig.
I den kontekst kommer jeg til at indgå i et lokalt samarbejde med en af vores by-kunstnere. Hun hedder Ulla Klem og laver en masse spændende værker, som man kan se på hendes instagram “Ullabadulla”
Dagens billede som du kan se i toppen – har Ulla og jeg lavet sammen over nettet. Vi har beskrevet med ord, hvad vi forestillede os om motivet – og til sidst endte det ud i dette linoleumstryk.
Nå jeg må i gang med dagens bøger – tænker at der kommer en post om brok 😉
Velkommen til min blog, hvor jeg udforsker trivsel i dens mange facetter og deler enkle, men kraftfulde indsigter om, hvad vi kan gøre for at vedligeholde vores trivsel. Jeg dykker ned i spørgsmål om, hvem der egentlig har ansvaret for vores trivsel, hvad ledere kan gøre for at støtte deres medarbejdere, og hvordan vi alle kan arbejde på at opnå trivsel i vores hverdag. Ved at følge denne blog vil du også blive klogere på, hvad der kan påvirke vores trivsel, som vi selv kan gøre noget ved.
Et Kald til Trivsel
I løbet af 2023 oplevede jeg noget, der føltes som et ægte “kald.” Jeg stod midt i ind af mit livs mørkeste tanker, og pludselig kom billedet – sådan skal ingen nogensinde nå at få det, og jeg må bidrage, hvad jeg kan til mine medmenneskers trivsel. Trivsel er ikke kun noget, der angår arbejdspladsen, det er noget, der kan berøre os som enkeltpersoner og samfund som helhed. Og den vigtigste viden jeg har fået i de sidste mange år er, at vi selv kan gøre noget ved vores trivsel.
Stress som Katalysator
Min rejse begyndte, da jeg selv blev ramt af stress for anden gang på blot to år. Min stress kom ikke fra travlhed, men var grundet i det arbejdsmiljø som jeg var en del af. Netop som jeg om lørdagen havde besluttet, at jeg skulle finde en ny arbejdsplads, væltede jeg med et brag. Jeg vidste godt, at der var ting, der kolliderede med mine værdier, og ikke mindst, hvad jeg anså som ordentlighed. Jeg vidste egentlig også at jeg kunne have gjort ting, så jeg ikke var blevet påvirket af ting, som jeg ikke kunne gøre så meget ved. Jeg indså, at for at trives, har vi brug for at føle, at vores kompetencer værdsættes og at vores ledelse står bag os – men også hvad jeg selv kunne have gjort inden det kom så vidt.
Trivsel som Mål
Da stress kan føles som en mørk sky, mener jeg, at livet er for kort til at lade mistrivsel dominere. Jeg er derfor blevet optaget af, hvad der skal til for, at vi skaber mental trivsel på linje med den måde vi skaber fysisk trivsel på. Altså at det er lige så vigtigt at træne den mentale trivsel som den fysiske. Ikke en dansker er i tvivl om, at hvis du skal holde kroppen sund, så skal der motioneres! Måske daglig “træning” kan styrke vores mentale trivsel?
Ansvar for Trivsel
Da jeg blev ramt af mit livs mistrivsel, ledte jeg efter årssagssammenhænge og forklaringer på, hvorfor det var som det var. Er der en grund til at vi ikke trives? Er manden/konen en idiot eller er det ungerne. Måske er det chefen eller politikernes skyld? I virkeligheden skal vi nok kigge mest på os selv. For selv om det er påvirkninger udefra der presser os – så handler det også om, hvordan vi håndtere de påvirkninger.
Mahatma Gandhi, den indiske leder og fredsforkæmper, er kendt for sit inspirerende citat om, at “Du skal være den forandring, du ønsker at se i verden.” Dette citat opfordrer til handling og personligt ansvar for at skabe positive forandringer i verden omkring os. På sådan vis har jeg også en formodning om, at vores trivsel starter først og fremmest hos os selv. Denne overbevisning er suppleret af Morten Albæks refleksioner i hans artikel om tilfredshed på arbejdspladsen.
At Tilfredsstille Alle Behov Hele Tiden?
Morten Albæk peger på, at tilfredshed og behovsopfyldelse er tæt forbundet. At skabe en organisation med 100% tilfredse medarbejdere er dog urealistisk, da vi har forskellige opfattelser af tilfredshed. Det samme gælder i livets andre aspekter, hvor vi ikke kan opfylde alle andres behov hele tiden.
På samme måde som vi har forskellige opfattelser af tilfredshed, har vi også forskellige opfattelser af trivsel. Hvad der er trivsel for en kan være mistrivsel for en anden.
Trivslens Relevans
At vi har forskellig syn på trivsel betyder ikke at trivsel er irrelevant eller umulig at opnå – men det betyder i min optik, at vores værktøjskasse skal rumme forskellige redskaber, hvis vi skal ramme bredt. Derudover kan det betyde, at vi som individer må prøve os frem inden vi finder det værktøj, der kan dreje vores skrue, så vi trives optimalt. Jeg vil med denne blog teoretisk undersøge, hvordan vi som individer kan tage ansvar for egen trivsel. Jeg vil også være nysgerrig på, hvordan rammerne omkring os kan understøtte vores trivsel.
Trivselens Definition
Trivsel er et ord, vi alle har en fornemmelse af, men definitionen kan variere. Jeg tager i nærværende mit afsæt i Martin Seligmans definition, der omfatter positive følelser, engagement, sunde relationer, meningsfuldhed og præstation i livet. Desuden kræver trivsel tre ud af seks tillægstræk: selvværd, optimisme, resiliens, vitalitet, selvbestemmelse og positive relationer.
Danskerne og Trivsel
Martin Seligman bemærkede, at danskerne på et tidspunkt var verdensmestre i lykke samtidig med at kun 33,3% oplevede trivsel. Det er i sig selv et kæmpe paradoks, der indikerer at forståelserne for begreberne har betydning for, hvad vi svarer.
Målet med denne Blog
Denne blog tjener som et forum til at udforske og dele viden om trivsel. Hvad skal der til for, at vi føler os i trivsel? Hvordan kan vi opretholde trivsel i vores liv, selv når udfordringerne opstår?
Dine Synspunkter er Vigtige
Jeg opfordrer til kommentarer og synspunktsdeling. Det er i dialogen og udvekslingen af ideer, at vi lærer mest om trivsel og hvordan vi kan opnå det.
Dette første blogindlæg sætter tonen for vores rejse mod trivsel. Jeg glæder os til at udforske dette emne sammen med dig.
I forhold til vores trivsel byder Selvbestemmelsesteorien (SDT) ind med vigtige perspektiver. Teoriens teoretiske bagmænd var Edward Deci og Richard Ryan. Ifølge teorien har vi tre behov, der er vigtige for vores oplevelse af trivsel
Autonomi
| Model af sammenhæng mellem kompetence, autonomi, samhørighed og trivsel |
Autonomi i selvbestemmelsesteorien betyder, at vi har brug for at føle, at vi selv bestemmer. Vi har behov for at træffe vores egne valg og have kontrol over vores eget liv for at føle trivsel. Vi gør ting, fordi vi vil, og ikke kun fordi andre siger det. Når vi føler at andre bestemmer over os bliver vi lettere frustrerede. Det er naturligvis ikke sådan at vi i livet kan få lov at bestemme alt selv, men i disse tilfælde er det vigtigt, at mellemregninger er gennemskuelige og giver mening.
Autonomi er vigtig for, at vi har det godt.
For eksempel, hvis en lærer giver elever valg i skolen, føler de, at de bestemmer selv. De lærer bedre og er gladere. Det samme gælder for voksne på arbejde. Når de kan bestemme selv, har de det bedre.
Så autonomi betyder, at man føler, man selv vælger og styrer sit liv. Det er vigtigt for alle mennesker at føle dette for at være glade og sunde.
Kompetence
Det andet behov handler om kompetence. Det vil sige om at vi føler at vi mestre ting og gør dem godt. Hjernen er sådan indrettet, at den rigtig gerne vil lykkes med ting, så når vi føler os dygtige bliver vi glade.
Samlet set styrker hjernens naturlige præference for at lykkes og følelsen af kompetence hinanden. De arbejder sammen for at motivere os, understøtte vores læring og udvikling, styrke vores selvværd, og forbedre vores sociale relationer. Dette viser, hvordan vores indre psykologiske mekanismer er tæt forbundet med de grundlæggende behov identificeret i selvbestemmelsesteorien. Lad os se, hvordan de to hænger sammen:
Longing to beloning – samhørighed
Samhørighed er et dybtliggende behov vi mennesker har for at føle os forbundet med andre. Dette er også kernen i SDT. Vi har en naturlig trang til at etablerer og vedligeholde positive og meningsfulde relationer. Tilknytning til andre er afgørende for vores psykologiske trivsel og sundhed. Vi stræber efter at føle os accepteret, værdsæt og forstået af vores sociale relationer, hvad enten det handler om familie, venner, arbejdsrelationer eller inden for en bredere samfundsmæssig kontekst.
Mennesker, der ikke føler en følelse af samhørighed eller tilhørsforhold kan opleve følelser som ensomhed, angst og depression.
Det at være en del af en gruppe og have stærke sociale bånd er således afgørende for vores vores trivsel og livskvalitet. Når folk oplever samhørighed, føler de sig ofte støttet, forstået og værdsat af dem omkring dem. Samhørighed hjælper med at skabe en følelse af sikkerhed og tilhørsforhold, hvilket er afgørende for både personlig udvikling og trivsel.
I grupper, hvor der er høj grad af samhørighed, ser man ofte, at medlemmerne er mere engagerede, har større tillid til hinanden, og er mere villige til at arbejde sammen mod fælles mål. Samhørighed bidrager også til at styrke individets identitet og selvfølelse, da det at være en del af en gruppe kan forstærke ens følelse af identitet og formål.
Som mennesker har vi en biologisk programmering til at søge samhørighed med andre mennesker. Fra et evolutionært perspektiv er vi sociale væsener. I fortiden var chancerne for overlevelse større for de, der samarbejdede og levede i grupper. At føle samhørighed med en gruppe betød bedre beskyttelse, deling af ressourcer og hjælp til opdragelse af børn. Denne trang til samhørighed er biologisk indlejret i os.
